
Second Opinion
Det er ikke usædvanligt at sidde tilbage med spørgsmål efter en brystoperation. Vi tilbyder en professionel og uvildig vurdering af dit nuværende resultat efter operation foretaget andre steder og dine fremtidige muligheder.
Type
Konsultation
Varighed
Ca. 1 time
Vurdering
Når du vælger en second opinion hos os, møder du en kirurg, der ser på din sag med friske øjne. Formålet er ikke at vurdere andres arbejde, men at give dig en objektiv status på brystets anatomi, implantatets placering eller vævets heling. Vi gennemgår sammen dit hidtidige forløb og ser på, om dine forventninger stemmer overens med det fysiske resultat.
“En second opinion handler om at vurdere tidligere udførte operationer ud fra best practice og standarder, der giver dig overblik over dine muligheder for at opnå et andet og bedre resultat, der gør dig tilfreds.”
- Plastikkirurg, Troels Tei
Oplever du gener, asymmetri eller blot usikkerhed? Vi kortlægger dine muligheder.
Vi forklarer de anatomiske årsager til din nuværende situation ud fra best practice og standarder indenfor plastikkirurgi.
Vi giver konkrete anbefalinger til, hvordan resultatet eventuelt kan optimeres eller korrigeres, baseret på din specifikke anatomi.
Vi tager os tid til de spørgsmål, du måske ikke føler, du har fået svar på tidligere. Ingen spørgsmål er for små.
Det vigtigste efter en operation er, at du føler dig tryg og velinformeret. Hos Brystcenter Esbjerg prioriterer vi den uvildige dialog, hvor vi tager os tid til at gennemgå din situation og dine muligheder for udbedring.